Seminar 'Russiske litteratur- og kulturdage' afholdt i Üsküdar

Deltagelsen i det 2-dages seminar om 'Russiske Litteratur- og Kulturdage' arrangeret af Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet inden for rammerne af Universitetskulturkurset var ret intens.

Seminaret blev overværet af lederen af ​​Institut for Statskundskab og Internationale Relationer ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (ITBF), samt direktøren for PPM (Political Psychology Application and Research Center) Prof. Dr. Havva Kök Arslan, İTBF Engelsk oversættelses- og tolkeafdeling fakultetsmedlem PPM Vicedirektør Assoc. Dr. Det blev afholdt på South Campus under ledelse af Feride Zeynep Güder og PPM Vice Manager Güler Kalay.

På seminarets første dag, den tyrkiske digter og forfatter Ataol Behramoğlu, manuskriptforfatter og producent af bogen og dokumentarfilmen "Håbets vej", Alp Armutlu, og Üsküdar Universitetsfakultet for kommunikationslektor. Se. Journalisten Gökhan Karakaş deltog som foredragsholder. Seminarets åbningstale blev holdt af prof. Dr. Havva Kök Arslan og Üsküdar University vicerektor Prof. Dr. Muhsin Konuk udførte det.

Som udtryk for, at russisk kultur og tyrkisk kultur påvirker hinanden, siger prof. Dr. Eve Kok Arslan; "Vi har tænkt på dette program i lang tid, og vi er meget glade for at få det gjort i dag. Da jeg er forsker i internationale relationer, når vi ser på russisk-tyrkisk historie, er mange krige blevet nævnt siden 1074, det vil sige siden vi tabte Krim, men faktisk har vi ikke kæmpet så meget i 300-tals historie. Vi kæmpede faktisk i 11 år. Vi levede i fred i de resterende 300 år. Når vi ser på sammenbruddet af det russiske imperium og det osmanniske imperium, faldt det jo næsten sammen. Hvis vi betragter både Sovjetunionen og Republikken Tyrkiet som fødsel, var vores fødselsdatoer meget ens. Sovjetunionens bistand i Dardanellerkrigen var meget kritisk. Da vi er naboer, påvirkede vi også hinanden kulturelt. Især russisk kultur har været meget påvirket af tyrkisk kultur. Fordi de levede meget tæt med både det osmanniske rige og de asiatiske tyrkiske folk, blev de ramt. I dag er vi samlet her for at tale om, hvor meget russisk kultur påvirker den tyrkiske kultur."

Prof. Dr. Muhsin Gæst; »Der er et så seriøst forhold mellem Rusland og Tyrkiet, at vi bør glemme kampen og krigen i disse relationer. Vi mener, at Yunus Emre-instituttet og det russiske hus i fællesskab bør bygge broer mellem civilisationer og kulturer, og at de to nationers rettigheder bør integreres mere takket være disse broer. Jeg er beæret over, at dette møde især blev afholdt i Üsküdar Universitet. Vores mål er at åbne Center for Russiske Studier på vores universitet så hurtigt som muligt. Jeg tror på, at dette center også vil udføre meget gode værker.”

Erklærer, at russisk og tyrkisk kultur har tætte forbindelser, Kalay; "Som PPM Center havde vi brug for sådan en begivenhed, fordi politisk kultur, som vi alle ved, er meget vigtig i forholdet mellem nationer og stater. Samfundenes sproglige og sociokulturelle struktur er ekstremt vigtige i dannelsen af ​​politisk kultur. Den gensidige struktur af disse kulturer i vores forhold, der startede for århundreder siden som tyrkiske og russiske samfund, er meget vigtige faktorer i vores statstraditioner. Til dette formål ønskede vi som Center for Politisk Psykologi at introducere dig til vores meget nære nabo, Rusland, som vi er i tætte politiske og sociologiske forbindelser med, med dets litteratur og teater. Det er derfor, vi arrangerede denne begivenhed.” han sagde.

Han talte om de projekter, de har lavet for forbindelserne mellem Tyrkiet og Rusland som det russiske hus, og sagde, at det er muligt at leve i et miljø med fred, sagde direktør for det russiske hus Assoc. Dr. Alexander Sotnichenko; "Vi havde projekter. Et af vores projekter handler om Dostojevskij bog. Det var Dostojevskijs 2021 års fødselsdag i 200. Sammen med Ataol Behramoğlu arrangerede vi en ceremoni i Eskişehir. Vi arbejdede der, såsom teater og musik. I år lavede vi et projekt, da det er 100 års jubilæum for Republikken Tyrkiet. Som to uafhængige stater, nemlig Rusland og Tyrkiet, lavede vi en Moskva-aftale. Dette er broderskabspagten. Sammen kæmpede vi mod imperialismen. Dette vil være et symbol på samarbejdet mellem Rusland og Tyrkiet. Det skal vi vide. Varoshilov var meget berømt, fordi han har gaver til Mustafa Kemal Atatürk fra Varoshilov. I år er det Varoshilovs 90 års jubilæum. Vi, som det russiske hus, ønsker at holde en stor udstilling i Ankara,” sagde han.

Alp Armutlu: "Vi vil udsende dokumentaren The Way of Hope i Moskva"

Alp Armutlu, der beskriver fødslen af ​​dokumentarfilmen Path of Hope, som han skrev og instruerede; “The Way of Hope Documentary, 344 km mellem İnebolu og Ankara, fortæller den anatolske kvindes nuværende bidrag til den tyrkiske uafhængighedskrig med deres oksekærrer. Jeg udnyttede pandemiperioden og skrev bogen Håbets vej. Senere lavede jeg med støtte fra forretningsmænd, der læste denne bog, en dokumentarfilm om Håbets Vej. Navnet og designet på Hope's Way tilhører min kone İnci Armutlu. Sammen med direktøren for det russiske hus, Aleksandr Solnichenko, som også optrådte som skuespiller i dokumentaren, vil vi formentlig arbejde på at vise den på tv-kanaler eller biografer i Moskva.”

Ataol Behramoğlu, der talte om kulturen i Rusland og Tyrkiet ved at give et interview om russisk litteratur; »Vi er nødt til at kende historien om uafhængighedskrigen udenad. Det er heller ikke så nemt. Vi skal lære udenad. Vi skal vide udenad, hvad der skete i denne periode, fra den 19. maj 1919 til den 23. april 1920, hvor vi fejrer republikkens 100-års jubilæum. Hvis vi havde tabt i Sakarya, ville hverken Tyrkiet eller Tyrkiet eksistere i dag. Vores eksistens ligger bag den succes i uafhængighedskrigen. Ruslands bistand er en stor sag. Jeg forsøgte at forklare i 'Epos om Mustafa Suphi' ifølge mig selv. Begyndelsen af ​​russisk litteratur går tilbage til det 11. århundrede. Russernes vedtagelse af kristendommen på det tidspunkt og tyrkernes konvertering til islam fandt sted på nogenlunde samme datoer. Mens jeg studerede russisk litteratur, fandt jeg altid ud af, at deres forhold til tyrkerne var fremragende. Faktisk er russisk og tyrkisk to sprog, der er flettet sammen. Det samme er fagene. De nævner den osmanniske sultan fra det 15. århundrede som et eksempel på den russiske prins fra det 16. århundrede. Hvordan kan det være, at man i det 16. århundrede viste den osmanniske sultan fra det 15. århundrede som eksempel, mens Rusland hurtigt fik fat i. 100 år og 200 år er gået i Tyrkiet. Grunden til dette er, at den første bog blev trykt i Rusland i 1564. Dette er forsinket i Tyrkiet. Videnskabsakademiet i Rusland blev grundlagt i 1725. Da vi købte trykkeriet i 1720, etablerede russerne videnskabsakademiet i 1725. Der er sådan noget som et frygteligt jordslaveri i Rusland fra det 11. til det 19. århundrede. Bønder har ingen rettigheder eller love. Da jeg studerede russisk litteratur, så jeg dem med forbløffelse. Svaret på spørgsmålet om, hvorfor russisk litteratur fra det 19. århundrede er mere populær end fransk og engelsk litteratur, er historien om slaveriet.

Efter forfatteren Ataol Behramoğlus afsluttende tale, Prof. Dr. Et påskønnelsesbevis blev overrakt talerne af Havva Kök Arslan. Den første session af de russiske litteratur- og kulturdage sluttede efter en gruppefotografering.

I den anden session af seminaret om 'Russian Literature and Culture Days' arrangeret af Üsküdar University Fakultet for Humaniora og Samfundsvidenskab inden for rammerne af universitetskulturkurset, deltog vigtige navne på området igen. Vicedirektør for PPM Dr. Seminarets anden dag, modereret af Güler Kalay, blev overværet af Alfa Publications chefredaktør Mustafa Küpüşoğlu, oversætteren Uğur Büke og teaterdirektør Musa Arslanali som talere.

Mustafa Küpüşoğlu, som nævnte, hvorfor han viste stor interesse for russiske værker; “Alpha er et kæmpe forlag. Den trykker for mange bøger. Det er også et mainstream-forlag, selvfølgelig med en særlig interesse for klassikerne. Det er faktisk min præference, at han lægger stor vægt på russiske værker blandt klassikerne. Jeg tror, ​​den tyrkiske litteraturverden er meget glad for russiske klassikere. For når vi siger klassisk, er det første land, der kommer til at tænke på, russiske klassikere. Jeg tror, ​​at modernisering er meget ens for de to lande. Tyrkiske og russiske læsere kan godt lide at læse litteratur på siden af ​​politik. Politiske spændinger i miljøet, økonomiske op- og nedture presser læseren til at købe klassiske bøger. Det er faktisk en psykologisk orientering. Der er også interesse for tyrkisk litteratur i Rusland. Der var et tidspunkt, hvor Orhan Pamuk-vinden blæste." brugte sætningerne.

Oversætter Uğur Büke: "Tjekhov er en anderledes personlighed både personligt og i litteraturen"

Uğur Büke, som vurderede Tjekhovs værker; "Tjekhov har en anden plads i russisk litteratur. Fordi Tjekhov er en anderledes personlighed både personligt og i litteraturen. Verdensbilledet er meget anderledes. Han er ulig nogen anden forfatter. Generelt kommer 99 % af de forfattere, som vi nu kan kalde klassikere, fra adelen. De skriver, fordi al deres tid er fri. Inklusiv Tolstoj. Chekhovs bedstefar var en slave. Derfor er der udover disse født en anden litteratur sammen med Tjekhov og Dostojevskij. Han er en forfatter, der udmærket kan iagttage miljøet. Den vigtigste afspejling af dagligdagen i alle Tjekhovs skuespil. Den har 15 store spil. Næsten alle af dem spilles over hele verden. Hans scene er så naturlig og klar." sagde.

Seminaret, der vakte stor opmærksomhed og deltog af vigtige navne, blev gennemført af Dr. Güler Kalay overrakte deltagerne et påskønnelsesbevis og sluttede med en gruppefotografering.