Nazım Hikmet mindes med digte, sange og interviews på 59-årsdagen for hans død

Nâzım Hikmet Culture and Art Foundation vil i samarbejde med Beşiktaş kommune afholde en mindeceremoni med blomster, digte og sange ved Nâzım Hikmet-monumentet i Beşiktaş Akatlar Artists Park i dag kl. 13.00. I programmet; Nâzım Hikmet Kultur- og Kunstfondens bestyrelsesmedlem, teaterskuespiller Altan Gördüm, Nâzım Hikmet vil synge digte og Mazlum Çimen vil finde sted med deres sange.

Med Terkoğlu i Dikili

Det fælles arrangement for Dikili Kommune og Nâzım Hikmet Kultur- og Kunstfond starter i dag kl. 19.00 med udstillingen "Børnefred". Medlem af Foundation Advisory Board, undersøgende journalist Barış Terkoğlu vil være taler ved begivenheden med sit foredrag med titlen "Nâzım Hikmet's Citizenship Rights". Efter visningen af ​​dokumentarfilmen "Nâzım Hikmet 120 Years Old, Nâzım Hikmet Foundation 30 Years Old" udarbejdet af Nebil Özgentürk og Bir Yudum Insan-teamet, vil Serenad Bağcan fremføre Nâzım Hikmet-sange ved mindehøjtideligheden.

Teater i Nilüder

Nilüfer Kommune vil organisere en begivenhed for at fejre Nâzım Hikmet i Balat Atatürk-skoven. Nilüfer Byteater laver gratis oplæsning af "Skulle"-stykket klokken 20.30.

Poesidage i Ataşehir

Den 4. internationale Nâzım Hikmet Poesi Days, arrangeret af Ataşehir Kommune i Istanbul og arrangeret af Cevat Çapan, begynder med en galla i Cemal Reşit Rey.

På poesidagenes anden dag afgår bylinjefærgen, fuld af digtere, musikere og poesielskere fra hele verden, kl. 11.00:XNUMX i Yeni Kadıköy Det vil afgå fra molen (Karaköy-Eminönü molen). Poesi og musik vil ledsage rejsen til Istanbul Buyukada. Sidste stop bliver Adalar Kommune. Digterne vil være på Çelik Gülersoy kultur- og kunstcenter i Büyükada og vil komme sammen med øens folk og læse deres digte. Turen er igen klokken 14.00. Kadıköy Det ender ved molen.

Poesidagenes tredje og sidste dags aktiviteter afholdes kl. 11.00:XNUMX i Nezahat Gökyiğit Botaniske Have. Der vil blive afholdt poesi og musikkoncerter med deltagelse af gæstedigtere. Billetter til de gratis arrangementer kan købes fra kultursanat.atasehir.bel.tr og fra Mustafa Saffet Cultural Centers billetkontor.

Samtale i Sarıyer

Om aftenen samme dag vil Özcan Arca, næstformand for Nâzım Hikmet Culture and Art Foundation, finde sted ved de 9. Sarıyer Literature Days i Sarıyer Kommune med et foredrag med titlen "Forever Nâzım Hikmet".

TYS er i Validebağ

Writers Syndicate of Turkey (TYS) vil også mindes Nâzım Hikmet i morgen kl. 14.00 i Validebağ-lunden. Nâzım Hikmet vil blive mindes med digte og taler ved TYS-arrangementet, hvor kampen og solidariteten med dem, der arbejdede i Validebağ for bevarelsen af ​​Validebağ-lundens integritet, fortsættes.

Uddannelsesstipendium til universiteter!

Nâzım Hikmet Culture and Art Foundation vil give stipendier til at støtte studier af kandidatstuderende, der ikke har råd til at lave forskning og afhandling om Nâzım Hikmet. Stipendier vil blive givet på vegne af medlemmerne af iværksætter- og bestyrelsen, som har bidraget til Nâzım Hikmet Culture and Art Foundation siden dets oprettelse.

I denne sammenhæng vil de første stipendier være på vegne af den stiftende præsident for fonden og Nâzım Hikmets søster, Samiye Yaltırım, ærespræsident Aydın Aybay og næstformand for bestyrelsen Tarık Akan. Stipendidirektivet, som inkluderer stipendiebetingelserne, vil blive annonceret på den officielle hjemmeside for Nâzım Hikmet Culture and Art Foundation i juli.

Hvem er Nâzım Hikmet?

Nâzım Hikmet Ran (15. januar 1902 - 3. juni 1963), tyrkisk digter og forfatter. Det er defineret som "romantisk kommunist" og "romantisk revolutionær". Han blev arresteret mange gange på grund af sine politiske tanker og tilbragte det meste af sit voksne liv i fængsel eller i eksil. Hans digte er blevet oversat til mere end halvtreds sprog, og hans værker har modtaget mange priser.

I sine forbudte år brugte han også navnene Orhan Selim, Ahmet Oğuz, Mümtaz Osman og Ercüment Er. İt Ürür Kervan Yürür er blevet udgivet af Orhan Selim. De første udøvere af gratis vers i Tyrkiet og en af ​​de vigtigste figurer i moderne tyrkisk poesi. Det har opnået et internationalt ry og er rangeret blandt de mest populære digtere i det 20. århundrede i verden.

Nazım Hikmet, hvis digte blev forbudt og prøvet i 11 separate sager for hans forfattere gennem hele sit liv, tilbragte mere end 12 år i fængsler i Istanbul, Ankara, Çankırı og Bursa. I 1951 blev Republikken Tyrkiet udelukket fra statsborgerskab; 46 år efter hans død blev denne proces annulleret ved afgørelse truffet af Ministerrådet af 5. januar 2009. Hans grav ligger i Moskva.

Familie
Hikmet Bey, der var hans far, generaldirektoratet for trykning og Hamburg, var hans mor Ayşe Celile Hanım. Fru Galile er en kvinde, der spiller klaver, maler og taler fransk. Celile Hanım er datter af Hasan Enver Pasha, der er sprog og underviser. Hasan Enver Pasha er søn af Konstantin Borzecki (polsk: Konstanty Borzęcki, f. 1848 - d. 1826), der emigrerede fra Polen til det osmanniske imperium under oprørerne i 1876 og blev den osmanniske borger. Mustafa Celaleddin Pasha tjente som officer i den osmanniske hær og skrev bogen "Les Turcs anciens et modernes" (Gamle og nye tyrker), et vigtigt værk om tyrkisk historie. Celile Hanıms mor er Leyla Hanım, datter af den tyskfødte osmanniske general Mehmet Ali Pasha, Ludwig Karl Friedrich Detroit. Søsteren til Celile Hanım, Münevver Hanım, er mor til digteren Oktay Rifat.

Ifølge Nâzım Hikmet var hans far tyrkisk, og hans mor var af tysk, polsk, georgisk, circassisk og fransk herkomst. Hans far, Hikmet Bey, er søn af Circassian Nâzım Pasha. Hendes mor, Ayşe Celile Hanım, var 3/8 Circassian, 2/8 polsk, 1/8 serbisk, 1/8 tysk, 1/8 fransk (Huguenot).

Hans far, Hikmet Bey, er embedsmand i Thessaloniki i Udenrigsministeriet (Udenrigsministeriet). Han er søn af Nâzım Pasha, der tjente som guvernører i Diyarbakir, Aleppo, Konya og Sivas. Nâzım Pasha, en af ​​Mevlevis sekt, er også en libertarian. Han er den sidste guvernør i Thessaloniki. I barndommen til Nâzım forlod Hikmet Bey embedsmanden, og familien gik til Aleppo med Nâzıms bedstefar. De prøver at starte en ny virksomhed og livet der. Når de fejler, kommer de til Istanbul. Hikmet Beys forsøg på at starte en virksomhed i Istanbul ender også i konkurs og vender tilbage til sit embedsliv, hvilket han slet ikke kunne lide. Når han taler fransk, udnævnes han igen til Hariciye.

Barndom
Han blev født den 15. januar 1902 i Thessaloniki. Han skrev sit første digt Feryad-ı Vatan den 3. juli 1913. Han startede ungdomsskolen i Mekteb-i Sultani samme år. Efter at have læst et heroisk digt, som han skrev for sejlere til marineminister Cemal Pasha, besluttede barnet på et familiemøde at gå på marineskolen. Han gik ind i Naval School of Heybeliada den 25. september 1915 og uddannede 1918. ud af 26 i 8. Det fremgår af rapportkortevalueringerne, at han er en smart, moderat hårdtarbejdende studerende, der ikke er interesseret i sit tøj, er vred og har en god moralsk holdning. Da han uddannede sig, blev han udnævnt til datidens skib, Hamidiye, som intern officer på dækket. Den 17. maj 1921 blev han afskediget fra hæren og hævdede, at han havde overdrevet.

National kampperiode og ungdom
Nazıms første udgivne, Mehmed Nazıms underskrift, "græder de stadig i tjenester?" Hans digt med titlen Yeni Mecmua den 3. oktober 1918.

I en alder af 19, i januar 1921, flyttede han til Anatolia, uvidende om sin familie, for at slutte sig til National Struggle med sin ven Vâlâ Nureddin. Da han ikke blev sendt til fronten, underviste han et stykke tid i Bolu. Derefter, i september 1921, tog han til Moskva via Batumi og studerede statsvidenskab og økonomi ved det kommunistiske universitet for østlige arbejdere. Han var vidne til de første år af revolutionen i Moskva og mødte kommunismen. Hans første poesibog 1924 Kanunisani, der blev udgivet i 28, blev iscenesat i Moskva.

I sin tid i Moskva mellem 1921 og 1924 blev han inspireret af russiske futurister og konstruktivister og begyndte at udvikle en ny form ved at komme ud af den klassiske form.

At vende tilbage til Tyrkiet i 1924 i Journal of Light begyndte at arbejde, men på grund af deres digte og artikler, der blev offentliggjort i tidsskriftet, blev femten års fængsel, da de blev bedt om det igen et år senere, gik til Sovjetunionen. Han vendte tilbage til Tyrkiet i 1928 og udnyttede Amnesty-loven. Men han blev arresteret igen. Efter at han blev frigivet, begyndte han at arbejde i magasinet “Eser Ay”.

Hans poesibog "1929 Row", der blev udgivet i Istanbul i 835, havde stor indflydelse i de litterære kredse.

Fængselsliv og eksil
Han blev frikendt i mange retssager anlagt mod ham på grund af hans digte og skrifter, der startede i 1925. Listen over sager, han er blevet prøvet, er som følger:

• 1925 Ankara uafhængighedsdomstol
• 1927-1928 Istanbul Assize Court Case
• 1928 Rize Assize Court Case
• 1928 Ankara Assize Court Case
• 1931 Istanbul Anden Straffedomstol i Første Instans
• 1933 Istanbul assize retssag
• 1933 Istanbul tredje straffedomstol i første instans
• 1933-1934 Bursa Assize Court Case
• 1936-1937 Istanbul Assize Court Case
• 1938 Military Academy Command Military Court Case
• 1938 Naval Command Military Court Case

Han blev også tilbageholdt et stykke tid i 1933 og 1937 på grund af sine organisatoriske aktiviteter. I 1938 blev han arresteret, denne gang på anklager for "tilskyndelse til hæren og flåden til oprør" og blev idømt 28 års og 4 måneders fængsel. Han opholdt sig i fængsler i Istanbul, Ankara, Çankırı og Bursa i 12 på hinanden følgende år. Filmen Blue Eyed Giant, der blev udgivet i 2007, beskriver årene Nazım blev fængslet i Bursa. Han blev løsladt den 14. juli og udnyttede den generelle amnestilov af 1950. juli 15. Han deltog i oprettelsen af ​​Peace Lovers Association.

Da han blev indkaldt til militærtjeneste, skønt han ikke havde nogen lovlig forpligtelse, forlod han Istanbul den 17. juni 1951 og rejste til Moskva via Rumænien i frygt for, at han ville blive dræbt. 25. juli 1951 Dato for ministres bedstefar Mustafa Jalal Efter fjernelse af statsborgerskabet af Rådet for Republikken Tyrkiet, passerede Pasha statsborgerskabet i hans oprindelige Polen, der fik sit navn Borzęcki.

I Sovjetunionen boede han i landsbyen forfattere nær Moskva og derefter i Moskva sammen med sin kone Vera Tulyakova (Visdom). I sine år uden for landet rejste han verden rundt, såsom Bulgarien, Ungarn, Frankrig, Cuba, Egypten, holdt konferencer der, deltog i krig og anti-imperialistiske handlinger og lavede radioprogrammer. Budapest Radio og Bizim Radio er nogle af dem. Nogle af disse samtaler er nået i dag.

Om morgenen den 3. juni 1963, da han gik fra sin anden sal til lejlighedsdøren for at hente sin avis, døde han af et hjerteanfald, mens han rakte efter sin avis. Efter hans død deltog hundreder af lokale og udenlandske kunstnere i ceremonien, der blev afholdt i salen af ​​den sovjetiske forfatterforening, og billederne af ceremonien blev optaget i sort / hvid. Han er begravet på den berømte Novodevici-kirkegård. Et af hans berømte digte, The Man Walking Against the Wind, blev eviggjort på en sort granit gravsten.

Betingelser for værker fra 1938 til 1968, begyndte han at bære i fængsel, det er blevet forbudt i Tyrkiet. Hans værker begyndte at blive offentliggjort i forskellige udgaver siden 1965.

Tilbagetaget til Republikken Tyrkiets statsborgerskab
I 2006 stod et nyt ministerråd til at udarbejde forordninger om personer, der blev fjernet fra Rådet for Republikken Tyrkiets statsborgerskab, på dagsordenen. Nâzım-år diskuteres Hikmet, selvom det ser ud til at have åbnet en måde at blive tilbagetaget til Republikken Tyrkiets statsborgerskabs Ministerråd om, at han og Nazim Hikmet-dækning for mennesker, der lever netop denne ordning, har nægtet krav i denne retning. Senere sagde Abdülkadir Aksu, datidens minister for indenrigsanliggender, i Udvalget for Indre Anliggender: ”Da udkastet til lovforslag er en personlig ret, skal det gælde personligt. ”Mine venner sagde også positive ting, forhandle i Kommissionen, der træffes en beslutning”.

Den 2009. januar i 5 blev "Nazim Hikmet Rans forslag om ophævelse af Ministerrådets afgørelse om fjernelse fra Republikken Tyrkiets statsborgerskab" åbnet for underskrift på Ministerrådet. Nazim Hikmet Ran tilbage til Republikken Tyrkiet har udarbejdet et dekret om udlevering af borgere og erklærede, at regeringen åbnede for underskrift af dette tilbud Sözcüs Cemil Cicek re-Rance fjernet fra forslaget om statsborgerskab i 1951 for at blive statsborgere i Republikken Tyrkiet ved at stemme på Ministerrådet, der blev vedtaget, sagde han.

Denne beslutning af kabinetsbekendtgørelsen den 5. januar 2009, der blev offentliggjort i Den officielle Tidende den 10. januar 2009 og Nazim Hikmet Ran, 58 år senere, var han igen statsborger i Republikken Tyrkiet.

Stil og resultater
Han begyndte at skrive sine første digte med stavelse, men var anderledes end andre stavelser i indhold. Efterhånden som hans poetiske udvikling steg, begyndte han ikke at nøjes med stavelse og søge efter nye former for sin poesi. Denne søgning toppede mellem 1922 og 1925, de første år i Sovjetunionen. Det var forskelligt fra dens tids digtere med hensyn til både indhold og form. Adskilt fra stavelsesforanstaltningen vedtog den den gratis foranstaltning, der er i overensstemmelse med tyrkiske vokale træk. Mayakovsky og pro-futurisme inspireret af unge sovjetiske digtere.

Kom til en galop og fra Fjernasien
Dette land, der når Middelhavet som et hoppe, er vores.
Håndledene er i blodet, tænderne klemmes, fødderne er blotte
Og jorden, der ligner et silketæppe, er helvede, denne himmel er vores. Luk hånddørene, åbn ikke igen,
Ødelæg mands servanthood, denne invitation er vores.

At leve enkelt og frit som et træ og broderligt som en skov,
denne længsel er vores ...

(Nazim hikmet)

Mange af hans digte blev komponeret af kunstnere og grupper som Fikret Kızılok, Cem Karaca, Fuat Saka, Grup Yorum, Ezginin Günlog, Zülfü Livaneli, Ahmet Kaya. En lille del, unikt fortolket af Ünol Büyükgönenç, kom ud som en kassette i 1979 under navnet "Vi vil se gode dage". Flere af hans digte er komponeret af den græske komponist Manos Loizos. Nogle af hans digte blev også komponeret af Selim Atakan, et tidligere medlem af Yeni Türkü. Hans digt “Salkım söğüt” var emnet for Ethem Onur Bilgiçs animerede film fra 2014.

For året Nâzım Hikmet, der blev annonceret af UNESCO, skabte komponisten Suat Özönder et album kaldet “Nâzım Hikmet i sange”. Med bidrag fra Republikken Tyrkiets kulturministerium blev lanceret af den nye verdensmærke.

I de tidlige dage af 2008 fandt barnebarn af Nâzım Hikmets kone Piraye, Kenan Bengü, et digt ved navn “Dort Güvercin” og tre ufuldstændige romanudkast blandt Pirayes dokumenter.

I sommeren 2020 udgav magasinet Kitap-lık hendes digte med titlen "1. maj i Istanbul", "Erklæring", "I vinduet om natten", "Bekendelse" og "Vores liv i XNUMX ord", som blev opdaget gennem hendes værker i TÜSTAV Komintern arkiv.

artefakter

Komponerede digte