I dag i historien: Rom blev Italiens hovedstad

hovedstad i Italien
hovedstad i Italien

2. oktober er årets 275. (276. i skudår) i henhold til den gregorianske kalender. Antallet af dage tilbage til årets udgang er 90.

jernbanen

  • 2. oktober 1890 Distriktsguvernør Şakir hævdede, at der skulle bygges en perfekt jernbane mellem Jeddah og Arafat i Hejaz, hvor han gik.

Olaylar

  • 1187-Salahuddin Ayyubi erobrede Jerusalem og sluttede den 88-årige korsfarerbesættelse.
  • 1552 - Russere under Ivan den Forfærdelige besatte Kazan.
  • 1608 - Prototypen på det moderne teleskop er lavet af den hollandske brilleproducent Hans Lippershey.
  • 1836 - Charles Darwin, britisk Royal Navy HMS Beagle Han vendte tilbage til England fra sit 5-årige krydstogt, som omfattede Brasilien, Galapagosøerne og New Zealand. Disse værker blev udgivet i 1859. Arternes oprindelse Han skabte kilden til sin bog.
  • 1870 - Rom blev Italiens hovedstad.
  • 1895 - Armensk oprør startede i Trabzon.
  • 1919 - USAs præsident Woodrow Wilson fik et slagtilfælde.
  • 1924 - 47 medlemmer af Folkeforbundet underskrev den obligatoriske voldgiftsprotokol.
  • 1928 - Den hemmelige katolske organisation Opus Dei blev grundlagt i Madrid.
  • 1935 - Italiensk hær ind i Etiopien.
  • 1941 - Tyskerne indledte en generel offensiv mod Sovjetunionen, kendt som Operation Typhoon.
  • 1948 - Turkish Press Association organiserede en ceremoni for 50 forfattere, der har gennemført 96 år i pressen.
  • 1950 - Hundens eventyr ved navn Snoopy, tegnet af Charles M. Schulz Jordnødder Bandets tegnefilm blev udgivet for første gang.
  • 1953 - Vesttyskland optages i NATO.
  • 1957 - Grundlaget for METU blev lagt.
  • 1958 - Den franske koloni Guinea erklærede sin uafhængighed.
  • 1966 - Vicente Calderón Stadion åbnede.
  • 1968 - Universitetsinvasion i Mexico. Mere end hundrede studerende døde ved intervention fra mexicanske sikkerhedsstyrker.
  • 1969 - Højesteret lukkede 6 studenterorganisationer med den begrundelse, at de var engageret i politik.
  • 1970 - En bombe blev kastet mod Central traktationsorganisationens (CENTO) bygning i Ankara.
  • 1974 - Tidligere medlem af National Unity Committee General Cemal Madanoğlu og hans venner blev frikendt.
  • 1975 - USA ophævede delvist våbenembargoen mod Tyrkiet.
  • 1978 - Nationalist Movement Party forlangte, at krigsloven skulle erklæres.
  • 1979 – Venstrefløjsmilitanten Necdet Adalı, der raidede et kaffehus og dræbte 10 mennesker den 1977. juli 2, blev dømt til døden af ​​Ankara Martial Law Command No. 1 Military Court.
  • 1980 - Ahmet Hilmi Veziroğlu, en af ​​advokaterne i Revolutionære Fagforbund (DİSK), blev fundet død. Bursa Police Department hævdede, at Veziroğlu begik selvmord ved at hoppe fra politibygningen.
  • 1980 - Præsident general Kenan Evren talte til folket i Van: "Så snart republikken er i fare; Da de lande, som Atatürk havde betroet os, disse ubesmittede lande, var i fare, kunne vi ikke stoppe. Enten skulle vi af sted, eller også skulle vi udføre denne operation."
  • 1984 - Efter kuppet den 12. september startede den første strejke på to værfter i Tuzla.
  • 1989 - TRT 3 og GAP TV begyndte officielt at sende.
  • 1990 - En China Airlines Boeing 737 bliver kapret, styrter ned i to fly efter landing i Guangzhou lufthavn; 132 mennesker døde.
  • 1992 - Under øvelserne i Det Ægæiske Hav ramte to missiler affyret fra det amerikanske hangarskib den tyrkiske destroyer Muavenet; 5 søfolk blev dræbt sammen med skibets chef i hændelsen.
  • 1996 - En Peruvian Airlines Boeing 757 styrter ned i Stillehavet lige efter start fra Lima; 70 mennesker døde.
  • 1997 - EU's medlemsstater undertegnede Amsterdam -traktaten.
  • 2001 - Med virkningen af ​​angrebene den 11. september faldt Swissair -aktier kraftigt, og processen, der resulterede i dets konkurs, begyndte.
  • 2006 - Müjdat Gezen Theatre blev åbnet af Semra Sezer.

fødsler

  • 1452 - III. Richard, konge af England (d. 1485)
  • 1568 - Marino Ghetaldi, Ragusansk videnskabsmand (d. 1626)
  • 1616 Andreas Gryphius, tysk digter (d. 1664)
  • 1768-William Beresford, anglo-irsk soldat og politiker (d. 1854)
  • 1828 - Charles Floquet, Frankrigs premierminister (d. 1896)
  • 1832 - Edward Burnett Tylor, engelsk antropolog (d. 1917)
  • 1847 - Paul von Hindenburg, tysk soldat og politiker (d. 1934)
  • 1851 - Ferdinand Foch, fransk soldat (d. 1929)
  • 1852 - William O'Brien, irsk journalist og politiker (d. 1928)
  • 1852 - William Ramsay, skotsk kemiker og nobelprisvinder (d. 1916)
  • 1869 - Mahatma Gandhi, indisk uafhængighedsleder (d. 1948)
  • 1886-Robert Julius Trumpler, schweizisk-amerikansk astronom (d. 1956)
  • 1890 - Groucho Marx, amerikansk komiker og skuespiller (d. 1977)
  • 1897 - Bud Abbott, amerikansk komiker og skuespiller (d. 1974)
  • 1904 - Graham Greene, engelsk forfatter (d. 1991)
  • 1904 - Lal Bahadur Shastri, Indiens premierminister (d. 1966)
  • 1935 - Omar Sivori, argentinsk fodboldspiller (d. 2005)
  • 1939 - Özcan Arkoç, tyrkisk fodboldspiller og manager (d. 2021)
  • 1940 - Murat Soydan, tyrkisk skuespiller og tv -serie
  • 1941 – Les Lazarowitz, amerikansk dubbing og lydtekniker (d. 2017)
  • 1943 - Paul Van Himst, belgisk fodboldspiller og manager
  • 1945 - Işıl Yücesoy, tyrkisk biograf- og teaterskuespiller, lydkunstner
  • 1948 - Siim Kallas, Estlands premierminister
  • 1951-Romina Power, italiensk singer-songwriter
  • 1951 - Sting, engelsk musiker
  • 1962 - Çiğdem Anad, tyrkisk reporter, forfatter og oplægsholder
  • 1966 - Yokozuna, amerikansk professionel wrestler (d. 2000)
  • 1968 - Jana Novotná, tjekkisk tennisspiller (d. 2017)
  • 1969 - Murat Garipağaoğlu, tyrkisk skuespiller, biograf og tv -serie
  • 1970 - Maribel Verdú, spansk skuespillerinde
  • 1971-Yosi Mizrahi, tyrkisk-jødisk skuespiller, biograf og tv-serie
  • 1971 – James Root, amerikansk musiker
  • 1971 – Tiffany, amerikansk sangerinde
  • 1972 - Halis Karataş, tyrkisk jockey
  • 1973 - Lene Nystrøm, norsk vokalist, skuespillerinde og musiker
  • 1973 - Proof, amerikansk rapper (d. 2006)
  • 1974 - Michelle Krusiec, amerikansk skuespillerinde
  • 1976 - Burcu Esmersoy, tyrkisk tv -programleder og skuespillerinde
  • 1976 - Cemal Hünal, tyrkisk skuespiller
  • 1977 - Reginaldo Araújo, brasiliansk fodboldspiller (d. 2016)
  • 1978 - Ayumi Hamasaki, japansk musiker
  • 1978 – Simon Pierro, tysk tryllekunstner og tv-vært
  • 1979 – Primož Brezec, slovensk basketballspiller
  • 1979 – Francisco Fonseca, mexicansk fodboldspiller
  • 1981 - Luke Wilkshire, australsk international fodboldspiller
  • 1982 - Tyson Chandler, amerikansk professionel basketballspiller
  • 1982 - Esra Gümüş, tyrkisk volleyballspiller
  • 1984 - Marion Bartoli, tidligere professionel fransk tennisspiller
  • 1985 - Çağlar First, tyrkisk fodboldspiller
  • 1986 – Camilla Belle, amerikansk skuespillerinde
  • 1987 - Joe Ingles, australsk professionel basketballspiller
  • 1988-Ivan Zaytsev, russisk-født italiensk volleyballspiller
  • 1991 - Roberto Firmino, brasiliansk fodboldspiller
  • 1993 - Michy Batshuayi, belgisk fodboldlandsspiller af congolesisk afstamning
  • 1996 - Ryoma Watanabe, japansk fodboldspiller

Våben

  • 829 - II. Michael, 820 - Byzantinsk kejser i løbet af 2. oktober 829 (f. 770)
  • 1709 - Ivan Mazepa, Cossack hetman fra 1687 til 1708 (f. 1639)
  • 1803 - Samuel Adams, amerikansk politiker (f. 1722)
  • 1804 - Nicolas Joseph Cugnot, fransk opfinder og videnskabsmand (f. 1725)
  • 1852 - Karel Bořivoj Presl, tjekkisk botaniker (f. 1794)
  • 1853 - François Jean Dominique Arago, fransk fysiker, matematiker, astronom og politiker (f. 1786)
  • 1865 - Karl Klaus von der Decken, tysk opdagelsesrejsende (f. 1834)
  • 1892 – Ernest Renan, fransk filosof, historiker og filolog (f. 1823)
  • 1900 - Hugo Rheinhold, tysk billedhugger (f. 1853)
  • 1916 - Dimcho Debelyanov, bulgarsk digter (f. 1887)
  • 1920 - Max Bruch, tysk komponist og dirigent (f. 1838)
  • 1921 - II. William, sidste konge af kongeriget Württemberg (f. 1848)
  • 1927 - Svante Arrhenius, svensk kemiker og nobelprisvinder (f. 1859)
  • 1938 - Alexandru Averescu, rumænsk feltmarskal og politiker (f. 1859)
  • 1946 – Ignacy Mościcki, Polens præsident (f. 1867)
  • 1953 - Reşat Şemsettin Sirer, tyrkisk politiker (f. 1903)
  • 1958 - Marie Stopes, engelsk prævention og fortaler for kvinders rettigheder (f. 1880)
  • 1966 - Faik Üstün, tyrkisk politiker og statsmand (f. 1884)
  • 1968 - Marcel Duchamp, fransk kunstner (f. 1887)
  • 1973 - Cemal Sahir Kehribarcıoğlu, tyrkisk komponist og operettakunstner (f. 1900)
  • 1973 - Paavo Nurmi, finsk atlet (f. 1897)
  • 1985 - Rock Hudson, amerikansk skuespiller (f. 1925)
  • 1987 - Peter Medawar, brasiliansk/Storbritanniens biolog (f. 1915)
  • 1988-Alec Issigonis, græsk-britisk designer af minibilen (f. 1906)
  • 1989 - Yalın Tolga, tyrkisk teaterkunstner (f. 1931)
  • 1991 - Dimitrios Papadopoulos I, patriark af Fener græsk -ortodokse patriarkat (f. 1914)
  • 1993 - William Berger, østrigsk filmskuespiller (f. 1928)
  • 1996 - Andrey Lukanov, bulgarsk politiker (f. 1938)
  • 1998 - Gene Autry, amerikansk sanger og skuespiller (f. 1907)
  • 1999 - Heinz G. Konsalik, tysk romanforfatter (f. 1921)
  • 2000 - Amadou Karim Gaye, senegalesisk politiker, soldat, dyrlæge og læge (f. 1913)
  • 2000 - Elek Schwartz, rumænsk fodboldspiller og manager (f. 1908)
  • 2003 - Otto Günsche, tysk SS -officer og Hitlers medhjælper (f. 1917)
  • 2005 - Münip Özben, tyrkisk maler (f. 1932)
  • 2008-Choi Jin-sil, sydkoreansk skuespillerinde (f. 1968)
  • 2008 - Gıyasettin Emre, tyrkisk politiker og Tyrkiets første uafhængige parlamentsmedlem (f. 1910)
  • 2014 - György Lázár, ungarsk ingeniør og politiker (f. 1924)
  • 2015 - Brian Friel, irsk oversætter og dramatiker (f. 1929)
  • 2016 – Georg Apenes, norsk politiker, bureaukrat og jurist (f. 1940)
  • 2016 - Neville Marriner, engelsk dirigent og cellist (f. 1924)
  • 2017 – Donna Ares, bosnisk kvindelig popsangerinde (f. 1977)
  • 2017 - Evangelina Elizondo, mexicansk skuespillerinde (f. 1929)
  • 2017 – Klaus Huber, schweizisk komponist, pædagog og akademiker (f. 1924)
  • 2017 – Friedrich von Löffelholz, tidligere tysk racercyklist (f. 1953)
  • 2017 – Paul Otellini, amerikansk forretningsmand (f. 1950)
  • 2017 - Marcel Germain Perrier, fransk katolsk biskop (f. 1933)
  • 2017 – Tom Petty, amerikansk rocksanger, komponist, musiker, producer og skuespiller (f. 1950)
  • 2018 – Smilja Avramov, serbisk akademiker, advokat og forfatter (f. 1918)
  • 2018 – Geoffrey Emerick, britisk lydtekniker (f. 1945)
  • 2018 – Thampi Kannanthanam, indisk filminstruktør, manuskriptforfatter, producer og skuespiller (f. 1953)
  • 2018 – Roman Kartsev, russisk skuespiller og komiker (f. 1939)
  • 2018 - Jamal Khashoggi, saudiarabisk journalist og forfatter (f. 1958)
  • 2019 - Julie Gibson, amerikansk skuespillerinde, dubbingartist, sanger og pædagog (f. 1913)
  • 2019 – Giya Kancheli, sovjetisk og georgisk komponist (f. 1935)
  • 2019 – Jafar Kashani, iransk national fodboldspiller (f. 1944)
  • 2019 – Isaac Promise, nigeriansk fodboldlandsspiller (f. 1987)
  • 2019-Kim Shattuck, amerikansk punk-rock sanger og sangskriver (f. 1963)
  • 2019 – Hargovind Laxmishanker Trivedi, indisk nefrolog, immunolog, transplantationsspecialist og stamcelleforsker (f. 1932)
  • 2020 – Zeki Ergezen, tyrkisk politiker (f. 1949)

Helligdage og særlige lejligheder

  • Storm: Bird Livelihood Storm
  • Verdens dag for ikke -vold (ikke -vold)

Vær den første til at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*