UTIKAD Udgivet 2021 Logistics Sector Report

UTIKAD 2021 Logistics Sector Report udgivet
UTIKAD 2021 Logistics Sector Report udgivet

Med UTIKAD Logistics Sector Report er vi med dig igen for at tage pulsen på sektoren. UTIKAD forsøger at kaste lys over sektorens fremtid ved at samle aktiviteter, transporter, kapacitet, vigtige udviklinger og relevant lovgivning i den internationale logistiksektor i Tyrkiet med de sektorrapporter, som den har implementeret siden 2019.

De negative effekter af coronavirus-pandemien, som satte sit præg på 2020, fortsatte i 2021, og virkningerne af de nye varianter, der dukkede op i løbet af året, kunne også mærkes i den globale logistikbranche.

For at reducere og i sidste ende ødelægge virussens virkninger på personlig og social sundhed, blev vaccineproduktion mod virussen leveret til borgerne i alle lande i verden, og en stærk genopretningsproces startede efter bruddet med COVID-19. Med Type K Recovery oplevet i verden i 2021, blev sektorbaserede vækster fulgt.

I 2021 forsøgte logistikbranchen at klare forskellige kriser. Container- og globale forsyningskædekriser har resulteret i høje omkostningsstigninger. Containerkrisen har gjort containere både dyrere og utilgængelige, hvilket direkte rejser problemet med den globale forsyningskæde.

Med lempelsen af ​​pandemiske restriktioner steg efterspørgslen efter transporttjenester, og der var en stigning i fragtraterne, da ordrerne hobede sig op i havnene på grund af aflyste krydstogter under pandemiprocessen.

Chaufførkrisen, som havde en verdensomspændende indflydelse, påvirkede også vores land tæt. På grund af manglen på chauffører og manglen på personale, der skulle ansættes, steg logistikomkostningerne.

Lukningen af ​​Suez-kanalen sammen med grundstødningen af ​​det japanske containerskib "Ever Given" den 23. marts 2021 forårsagede forstyrrelser i den globale handel.

Med lempelsen af ​​de pandemiske foranstaltninger og stigningen i energibehovet slog naturgas- og kulpriserne rekord.
På trods af kriserne viste den globale handel en opsvingstendens i 2021 og nærmede sig tallene før COVID-19.
I 2021 er der offentliggjort internationale regler, der primært vil påvirke logistiksektoren. En af dem var "Fit for 55", som Europa-Kommissionen annoncerede i juli. Med denne pakke kom kulstofregulering ved grænsen, øget brug af vedvarende energi, lavemissionstransportformer og infrastrukturen til at understøtte dem i forgrunden. Inden for rammerne af pakken var en anden juridisk forordning, der forudser yderligere afgiftspligt for eksport til Den Europæiske Union, Border Carbon Regulation Mechanism (SKDM).

Sammen med epidemien kom der nye måder at drive forretning ind i vores liv, og en digital udvikling fandt sted i branchen. I denne proces kom e-handel, automatiseringer og faldende fysisk kontakt i højsædet. Havne er blevet autonome, toldprocesser er blevet forbedret, modernisering af infrastrukturen er opnået, og toldangivelser kan foretages digitalt.

Når de offentlige investeringer foretaget i de sidste 5 år i Tyrkiet undersøges, tog transport- og kommunikationssektoren den største andel af den samlede investeringsplan i 2021.

Ifølge 2020-data var transport- og lagersektorens bidrag til BNP i Tyrkiet omkring 8 %.

I International Service Trade Statistics tog transportaktiviteterne den største andel i både import og eksport. I 2020 udgjorde serviceeksporten cirka 25,5 milliarder USD, mens serviceimporten udgjorde cirka 23 milliarder USD.

Fra marts 2021 udgjorde logistiksektorens samlede kontantlånsgæld 218 milliarder TL, den nævnte gæld var 156 milliarder TL i samme periode året før. I 12-måneders perioden er lånegælden steget med 40,1%. Kreditten brugt af sektoren var TL 196,793,813,000 i januar; Ved udgangen af ​​2021 steg lånebeløbet med 35 %.

Målt på værdien af ​​de transporterede varer har søtransport den største andel af både import og eksport i de seneste 10 år. Vejtransport indtager andenpladsen målt i værdi i Tyrkiets udenrigshandelstransporter. Lufttransport indtager en tredjeplads blandt transporttyperne målt i værdi i Tyrkiets udenrigshandelsaktiviteter. Jernbanetransport er den transporttype med den laveste andel af Tyrkiets udenrigshandel. Søtransport er førende i forhold til vægt såvel som værdi. Vejtransportens andel af importen er omkring 2021 % i 5,36. Jernbanetransport har en andel på mindre end 10 vægtprocent i både Tyrkiets import og eksport i de sidste 1 år. Lufttransport er den transporttype, der har den laveste andel af Tyrkiets udenrigshandel målt i vægt på grund af dens begrænsede kapacitet.
I de sidste 10 år nåede Tyrkiets udenrigshandel den største udenrigshandelsvolumen i 2013. Med undtagelse af 2017 havde eksport-importgabet en tendens til at falde. Mens forholdet mellem eksport og import kun var 2011 % i 56, steg dette forhold til 2021 % ved udgangen af ​​83.

Når fordelingen af ​​Tyrkiets eksport på landegrupper analyseres, ses det, at EU-2020-landene ligger på førstepladsen med 2021 % ved udgangen af ​​både 27 og 41,3. EU-27-landenes andel af importen var 2020 % ved udgangen af ​​33,4 og 2021 % ved udgangen af ​​31,5. Import fra ikke-EU europæiske lande i 2020 tegner sig for al import.
Mens den udgjorde 16,3 %, blev denne sats 2021 ved udgangen af ​​16,5.

I 2021 er andelen af ​​de første 20 lande, som Tyrkiet eksporterer til, af den samlede eksport cirka 66 %, og andelen af ​​de første 20 lande, hvorfra Tyrkiet eksporterer, er cirka 67 %. Tyskland og USA er blandt de 5 bedste lande inden for både eksport og import. Mens andelen af ​​Kina, som er det første land inden for import, er 11,88%, er dets andel af eksporten 1,63%.

Jernbanegodstransport skiller sig ud, da det er en mere miljøvenlig, økonomisk og sikker transportform sammenlignet med andre transportformer. Andelen af ​​jernbanetransport i Tyrkiets udenrigshandel målt i værdi er lavere end andelen af ​​alle andre transportformer. I 2020, hvor pandemien var effektiv, ses det, at jernbanens andel steg i forhold til tidligere år. Den stigende efterspørgsel efter jernbanegodstransport er effektiv i denne stigning, da den muliggør kontaktløs handel. Andelen af ​​jernbanegodstransport af de samlede importforsendelser faldt mellem 2012 og 2018. Stigningen, der startede med 2018, fortsatte i 2019, efterfulgt af 2020 % i 1 og 2021 % i 1,23. Der er en lignende situation med hensyn til jernbanegodstransportens andel af de samlede eksporttransporter. Efter satsen på 2011 % i 0,93 var der et fald mellem 2012-2018. Priser fra 0,67 % til 0,44 % begyndte at stige igen i 2019. Satsen var 2019 % i 0,54, 2020 % i 0,77 og 2021 % i 0,74. I processen mellem 2011-2021 var 2021 det år, hvor den højeste last blev båret på en samlet værdibasis. Andelen af ​​jernbanegodstransport målt i vægt i import- og eksporttransport forblev under 11 % på 1 år. Eksportforsendelserne faldt kraftigt i 2013 og nåede det laveste niveau på 0,35 %. Eksportforsendelserne begyndte at stige igen efter dette år og nåede 2021 % ved udgangen af ​​0,77. Selvom der ikke er så store pauser i importforsendelser som eksport, fortsatte nedgangen, der startede i 2011, indtil 2018, og andelen, der begyndte at stige efter 2018, blev 2021 % i slutningen af ​​0,64.

Vejtransport ligger på andenpladsen i Tyrkiets udenrigshandel målt på værdi. Den laveste sats for vejtransport i importen mellem årene 2011-2021 var i 17,88 med 2018 %. Vejtransport havde den laveste andel af eksporten i 28 med en sats på 2018 %. I 2021 blev de højeste værdier nået i international vejtransport på værdibasis. Inden for international godstransport havde de gods, der blev eksporteret ad vej, en større andel end de importerede fragter. Mellem 2011 og 2021 har importforsendelser den laveste andel med en sats på 2016 % i 3,72, mens den har den laveste andel med en sats på 2020 % i eksporten i 16,79. Mens andelen af ​​importlaster på vægtbasis var højst 5,36 % i 2021, var andelen af ​​eksportlaster på vægtbasis i 24,68 med en maksimalsats på 2015 %. Den højeste tonværdi blev nået i både import og eksport målt i vægt i vejgodstransport i 2021.

I perioden fra 2011 til 2021 i flyselskabet viste den internationale fragttrafik en større og lineær udvikling sammenlignet med den indenlandske fragttrafik. Indenrigs fragttrafik, som oversteg 2013 tons i 2014, 2015, 2021 og 100.000, havde den laveste volumen i de sidste 10 år med 19 tons på grund af COVID-51.043-pandemien. Ved udgangen af ​​2020 var den indenlandske godstrafik afspejlet i statistikken som 2021 tons. Den samlede fragttrafik på 111.466 i 2020 steg med 1.368.576% til 2021 tons i 21. Ved udgangen af ​​1.615.709, da vi mærkede effekten af ​​pandemien mildt, var den internationale godstrafikmængde 2021 tons, og stigningsraten var 1.504.243%. I 14 var lufttransportens andel af importen på værdibasis 2011 %. Mens denne sats steg til 10,62 % ved udgangen af ​​2020, faldt den til 19,82 % ved udgangen af ​​2021. Dens andel af eksporten på værdibasis var 11,08 % ved udgangen af ​​2021. Den samlede værdi af flyselskabernes importfragt var i 8,40 cirka 2015 % gange højere end flyselskabernes eksportlaster og cirka 16 % ved udgangen af ​​2021. Ved udgangen af ​​39 er luftfragtens andel af importforsendelser på vægtbasis 2021 %. Ved udgangen af ​​0,05 havde lufttransportens andel af eksportforsendelser den laveste rate efter 2021 med en andel på 2020 % i den betragtede periode.

I perioden mellem 2011 og 2021 forblev Tyrkiets andel af importlast transporteret ad søvejen i værdigrundlag omkring 2019 % indtil 60; I 2014 og 2015 steg dens andel af værdigrundlaget til 69 %. Ved udgangen af ​​2020 var andelsforholdet, som for første gang faldt til under 60 %, dog 2021 % ved udgangen af ​​66,91. Søtransportens andel af eksporten på værdibasis var 2021 % ved udgangen af ​​60,01. Værdien af ​​maritim eksportfragt, der beløber sig til USD 2011 i 73.576.384, steg med 2021 % i forhold til 2011 og nåede USD 82 ved udgangen af ​​133.752.639. Mens den samlede værdi af importlast transporteret ad søvejen var 2011 USD i 133.440.245, steg den med 2021 % ved udgangen af ​​2011 sammenlignet med 18 og nåede 157.390.322 USD. I perioden mellem 2011 og 2021 er der ikke observeret væsentlige ændringer i søtransportens andel af alle importtransporter på vægtbasis, men søtransportens andel i alle importtransporter er cirka 95 %. Ved udgangen af ​​2021 var det 93,94 %. I samme periode har søtransport på basis af vægt i eksportforsendelser løbende øget sin andel fra 2015. Mens andelen af ​​maritime eksportforsendelser i alle eksportforsendelser var 2011 % i 73,84, var dens andel 2021 % ved udgangen af ​​80,96. Vægten af ​​gods transporteret ad søvejen i importforsendelser var 2021 tons ved udgangen af ​​213.034.409. Ved udgangen af ​​2021 var vægten af ​​eksportlast 144.905.420 tons.

Til logistiksektorrapporten 2021 udarbejdet af UTIKAD KLIK HER

Vær den første til at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*