I dag i historien: Baltimore-Ohio Railroad åbner, First Passenger Railroad Line

Baltimore Ohio Railroad, den første jernbanelinje til at transportere passagerer, åbner
Baltimore-Ohio Railroad åbner, First Passenger Railroad Line

22. december er den 356. dag i året (357. i skudår) ifølge den gregorianske kalender. Antallet af dage tilbage til årets udgang er 9.

jernbanen

  • 22 December 1885 Aftalen mellem det osmanniske imperium og Baron Hirsch blev frosset, og alle tvister mellem parterne blev frosset, og Rumeli-jernbaneselskabets rettigheder blev givet til Hirsch. Det blev besluttet at overføre penge fra Hirsch til gengæld for andelen af ​​statsaktier.
  • 22 December 1934 23-præsentationen af ​​CIM, CIV-kontrakterne for jernbaner og international transport af passagervarer 1933-lov om godkendelse af nye tekster vedtaget i Rom ved 2641.
  • 22 December 2003 Bloktog applikation startet i godstransport.
  • 1829 - Den første jernbanelinje til at transportere passagerer Baltimore-Ohio Railroad Det åbnede.

Olaylar

  • 1453 - Istanbul Universitet (Darülfünun) blev grundlagt. Darülfünun blev omdannet til et universitet i 1933.
  • 1574 – Sultan III. Murat besteg tronen.
  • 1849 - Dostojevskij vendte tilbage fra henrettelse i sidste øjeblik.
  • 1885 - I Meiji-perioden, da moderniseringen begyndte i Japan, med overgangen til kabinetssystemet, blev Itō Hirobumi udnævnt til Japans første premierminister.
  • 1894 - Dreyfus-retssagen, hvor kaptajn Alfred Dreyfus uretmæssigt blev dømt for spionage, begynder i Frankrig.
  • 1895 - Den første offentlige biografvisning blev afholdt på Rennes Street i Paris. Fra den 28. december startede regelmæssige visninger i kælderen på Grand Cafe på Capucines Boulevard. Det var brødrene Lumière fra Lyon, der gav biografen navn, opfandt maskinen, der blev brugt til dens optagelser og fremvisninger og lavede de første film.
  • 1914 - Krigsministerens og generalstabschef Enver Pashas plan om at befri landene under russisk besættelse og rykke ind i Rusland. Sarikamis Operation startede.
  • 1930 - Showcase-konkurrence blev afholdt i Istanbul i anledning af Domestic Goods Week. Juryen valgte Oliyon-butikken i Beyoğlu som butikken med det bedste vinduesarrangement.
  • 1932 - Britisk styre i Indien befriede 28 fanger. Blandt fangerne var Mahatma Gandhi.
  • 1933 - Van der Lubbe, der startede Reichstag (parlamentsbygningen) brand i Tyskland, blev dømt til døden.
  • 1938 - Den første atomkerne blev eksploderet af den tyske kemiker Otto Hahn.
  • 1944 - Vietnams folkehær dannes.
  • 1956 - For første gang føder en gorilla uden for sit naturlige habitat i en zoologisk have. Gorillaen født i fangenskab fik navnet 'Colo'.
  • 1962 - Rådet for Dommere og Anklagere blev oprettet.
  • 1963 - Krydstogtskibet Lakonia brænder ned 270 km nord for Madeira-øerne (Portugal): 128 døde.
  • 1964 – Lockheed SR-71 Blackbird spionfly (sort fugl) foretog sin første flyvning.
  • 1965 - Den maksimale hastighedsgrænse på alle veje i Storbritannien er 70 miles i timen (112 km). Der var ingen hastighedsbegrænsning her i landet før.
  • 1974 – 6 skiløbere døde under en lavine i Erzurum.
  • 1979 - Yılmaz Çolpan, direktør for det tyrkiske turist- og reklamekontor i Paris, blev dræbt i et væbnet angreb. ASALA påtog sig ansvaret for attentatet.
  • 1979 – Josef Stalins fødselsdag blev fejret af nogle kommunister i Adana og Gaziantep, flere menige blev såret som følge af ilden, der blev åbnet mod soldaterne, der ville forhindre dem.
  • 1983 - Præsident Kenan Evren talte ved Istanbul Universitet: »Hvad der end er sket med dette land, skyldes uvidenhed og bigotteri. Vi er nødt til at fortsætte kampen mod uvidenhed, bigotteri og den resulterende reaktion, uden afbrydelse.”
  • 1984 - I New Yorks metro dræbte en hvid mand ved navn Bernhard Hugo Goetz 4 sorte, som han hævdede ville afpresse ham.
  • 1989 - Rumænsk præsident Nicolae Ceauşescu blev fjernet fra administrationen som følge af en folkelig opstand.
  • 1989 - Brandenburger Tor genåbnes.
  • 1990 - Lech Walesa blev taget i ed som Polens første valgte præsident.
  • 1992 - Fodboldspiller Tanju Çolak blev idømt 9 års fængsel. Çolak var tiltalt for at have smuglet Mercedes ind i landet.
  • 1994 – The New Democracy Movement blev et parti med samme navn; Cem Boyner blev valgt som generalpræsidenten.
  • 1999 - Regeringen beslaglagde Egebank, Yaşarbank, Yurtbank, Sümerbank og Esbank.
  • 2000 - Madonna giftede sig med filminstruktøren Guy Ritchie i Skotland.
  • 2000 - Rahşan Amnesty blev udstedt i Tyrkiet.
  • 2002 - Han startede "Interim Administration", som blev etableret under formandskabet for Hamid Karzai i Afghanistan.
  • 2016 - Videoen af ​​afbrændingen af ​​to tyrkere, Sefter Taş og Fethi Şahin, af den islamiske stat i Irak og Levanten, blev serveret til verden.

fødsler

  • 245 – Diocletian, romersk kejser, der delte det romerske imperium i det østlige Rom og det vestlige Rom (d. 312)
  • 1095 – II. Rogerro, konge af Sicilien (d. 1154)
  • 1178 – Antoku, 81. kejser af Japan i traditionel rækkefølge (d. 1185)
  • 1183 – Chagatai Khan, mongolsk prins og anden søn af Djengis Khan (d. 1242)
  • 1459 – Cem Sultan, osmannisk prins (søn af Fatih Sultan Mehmet) (d. 1495)
  • 1639 – Jean Racine, fransk digter (d. 1699)
  • 1856 – Frank B. Kellogg, amerikansk advokat, politiker og modtager af Nobels fredspris (d. 1937)
  • 1858 – Giacomo Puccini, italiensk operakomponist (d. 1924)
  • 1869 – Dmitry Egorov, russisk matematiker (d. 1931)
  • 1872 – Camille Guérin, fransk dyrlæge, bakteriolog og immunolog (d. 1961)
  • 1887 – Srinivasa Aiyangar Ramanujan, indisk matematiker (d. 1920)
  • 1888 – Joseph Arthur Rank, engelsk industrimand og filmskaber (d. 1972)
  • 1898 – Vladimir Fock, sovjetisk fysiker (d. 1974)
  • 1899 – Ekrem Hakkı Ayverdi, tyrkisk forfatter og ingeniør (d. 1984)
  • 1900 – Marc Allégret, fransk manuskriptforfatter og instruktør (d. 1973)
  • 1903 - Haldan Keffer Hartline, amerikansk fysiolog (d. 1983)
  • 1905 – Thomas Flowers, engelsk ingeniør og designer af Colossus-computeren (d. 1998)
  • 1907 Peggy Ashcroft, engelsk skuespillerinde (d. 1991)
  • 1908 – Giacomo Manzù, italiensk billedhugger (d. 1991)
  • 1915 – Barbara Billingsley, amerikansk skuespiller og stemmeskuespiller (d. 2010)
  • 1924 - Sevim Tekeli, professor i tyrkisk videnskabshistorie
  • 1925 – Lefter Küçükandonyadis, tyrkisk fodboldspiller og træner (d. 2012)
  • 1926 – Alcides Ghiggia, uruguayansk fodboldspiller (d. 2015)
  • 1928 – Fredrik Barth, norsk socialantropolog (d. 2016)
  • 1930 – Arturo Rojas de la Cámara, spansk tegneserietegner og tegneserieskaber (d. 2019)
  • 1932 – Phil Woosnam, walisisk fodboldspiller og manager (d. 2013)
  • 1934 – David Pearson, amerikansk tidligere speedwaykører (d. 2018)
  • 1935 – Paulo Rocha, portugisisk manuskriptforfatter og filmskaber (d. 2012)
  • 1936 - James Burke, engelsk udgiver, videnskabshistoriker og forfatter
  • 1937 – Eduard Uspenski, russisk børneforfatter (d. 2018)
  • 1943 - Paul Wolfowitz, amerikansk tidligere præsident og diplomat for Verdensbanken
  • 1945 – Diane Sawyer, amerikansk journalist
  • 1948 – Lynne Thigpen, amerikansk skuespillerinde (d. 2003)
  • 1949 – Maurice Gibb, engelsk musiker og medlem af Bee Gees (d. 2003)
  • 1949 – Robin Gibb, britisk-født singer-songwriter (d. 2012)
  • 1955 – Serdar Özgüldür, tyrkisk advokat
  • 1955 – Thomas C. Südhof, tysk-amerikansk biokemiker
  • 1958 - Marijam Agischewa, tysk skuespillerinde
  • 1959 – Bernd Schuster, tysk fodboldspiller og manager
  • 1962 – Ralph Fiennes, engelsk skuespiller
  • 1963 - Giuseppe Bergomi, tidligere italiensk fodboldspiller
  • 1965 – David S. Goyer, amerikansk filminstruktør, manuskriptforfatter og tegneserieforfatter
  • 1966 - Yasemin Çongar, tyrkisk journalist og forfatter
  • 1967 – Richey James Edwards, engelsk musiker
  • 1967 – Dan Petrescu, rumænsk fodboldspiller og manager
  • 1968 – Emre Araci, tyrkisk musikforsker, dirigent og komponist
  • 1968 - Luis Hernandez, mexicansk tidligere fodboldspiller
  • 1968 - Dina Meyer, amerikansk skuespillerinde
  • 1969 – Myriam Bédard, canadisk skiskytter
  • 1970 – Ted Cruz, amerikansk politiker
  • 1970 – Adam Guziński, polsk instruktør og manuskriptforfatter
  • 1970 – Ömür Gedik, tyrkisk journalist, kunstner og aktivist
  • 1972 – Vanessa Chantal Paradis, fransk skuespillerinde, musiker og model
  • 1978 – Danny Ahn, sydkoreansk kunstner
  • 1978 – Joy Ali, fijiansk letvægtsbokser (d. 2015)
  • 1978 - Emmanuel Olisadebe, tidligere nigeriansk-født polsk fodboldlandsspiller
  • 1979 – Eleonora Lo Bianco, italiensk volleyballspiller
  • 1979 – Timur Acar, tyrkisk skuespiller
  • 1982 – Britta Heidemann, tysk fægter
  • 1983 - Andrew William Hankinson, amerikansk professionel wrestler
  • 1983 – José Fonte, portugisisk fodboldlandsspiller
  • 1984 – Basshunter, svensk sanger, producer og DJ
  • 1986 – Fatih Öztürk, tyrkisk fodboldspiller
  • 1987 – Éder, portugisisk fodboldlandsspiller
  • 1989 - Jordin Sparks, amerikansk sanger, sangskriver og model
  • 1992 - Moonbyul, sydkoreansk rapper, sanger, sangskriver, danser og skuespillerinde
  • 1993 – Raphael Guerreiro, portugisisk fodboldlandsspiller
  • 1993 – Hedvig Rasmussen, dansk roer
  • 1993 - Meghan Traino, amerikansk popsangerinde, sangskriver og musiker
  • 1994 - İlayda Çevik, tyrkisk skuespillerinde
  • 1995 – Hande Mehan, tyrkisk musiker og sangskriver

Våben

  • 69 – Vitellius, romersk kejser (f. 15)
  • 1666 – Guercino, italiensk maler (f. 1591)
  • 1693 – Elisabeth Hevelius, en af ​​de første kvindelige astronomer (f. 1647)
  • 1867 – Jean-Victor Poncelet, fransk ingeniør og matematiker (f. 1788)
  • 1870 – Gustavo Adolfo Bécquer, spansk postromantisk forfatter af poesi og noveller (f. 1836)
  • 1880 – George Eliot, engelsk forfatter (f. 1819)
  • 1915 – Arthur Hughes, engelsk maler og illustrator (f. 1832)
  • 1925 – Amelie Beese, tysk kvindelig flyver (f. 1886)
  • 1936 – Nikolai Ostrovsky, sovjetisk forfatter (f. 1904)
  • 1940 – Nathanael West, amerikansk forfatter (f. 1903)
  • 1951 – Karl Koller, stabschef for Luftwaffe Nazi-Tyskland (f. 1898)
  • 1959 – Ziya Şakir, tyrkisk forfatter (f. 1883)
  • 1961 – Mükrimin Halil Yinanç, tyrkisk historiker og akademiker (f. 1900)
  • 1979 – Darryl F. Zanuck, Oscar-vindende amerikansk filmskaber (f. 1902)
  • 1981 – Hikmet Dizdaroğlu, tyrkisk forfatter (f. 1917)
  • 1989 – Samuel Beckett, irsk forfatter (f. 1906)
  • 2004 – Nezihe Viranyalı, en af ​​Tyrkiets første kvindelige piloter (f. 1925)
  • 2014 – Christine Cavanaugh, amerikansk stemmeskuespiller og skuespillerinde (f. 1963)
  • 2014 – Joe Cocker, engelsk rock- og blueskunstner (f. 1944)
  • 2014 – Vera Gebuhr, dansk teater- og tv-skuespiller (f. 1916)
  • 2015 – Freda Meissner-Blau , østrigsk politiker (f. 1927 )
  • 2017 – Jason Lowndes, australsk cykelrytter (f. 1994)
  • 2017 – Gonzalo Morales Sáurez, costaricansk maler (f. 1945)
  • 2017 – Miruts Yifter, etiopisk langdistanceløber og tidligere atlet (f. 1944)
  • 2018 – Paddy Ashdown, britisk politiker og diplomat (f. 1941)
  • 2018 – Roberto Suazo Córdova, honduransk politiker og tidligere præsident (f. 1927)
  • 2018 – Aa Jimmy, indonesisk skuespiller og komiker (f. 1983)
  • 2018 – Talal bin Abdulaziz al-Saud, medlem af den saudiarabiske kongefamilie (f. 1931)
  • 2019 – Thor Bjarne Bore, norsk journalist, redaktør, forretningsmand og politiker (f. 1938)
  • 2019 – Tony Britton, engelsk skuespiller (f. 1924)
  • 2019 – Ram Dass, amerikansk forfatter (f. 1931)
  • 2019 – Fritz Künzli, schweizisk fodboldlandsspiller (f. 1946)
  • 2020 – Wojciech Borowik, polsk politiker og aktivist (f. 1956)
  • 2020 – Claude Brasseur, fransk skuespiller (f. 1936)
  • 2020 – Norma Cappagli, argentinsk model og skønhedsdronning (f. 1939)
  • 2020 – Edmund M. Clarke, amerikansk computerforsker (f. 1945)
  • 2020 – Rubén Tierrablanca González, mexicansk franciskansk biskop, der tjente i Tyrkiet (f. 1952)
  • 2020 – Özkan Sümer, tyrkisk tidligere fodboldspiller og træner (f. 1940)

Helligdage og særlige lejligheder

  • Verdens orgasmedag
  • Paramedics Day (Tyrkiet)

Vær den første til at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*