I dag i historien: Bursa-jordskælvet i 1855 fandt sted

Bursa jordskælv indtraf
1855 Bursa jordskælv indtraf

28. februar er den 59. dag i året ifølge den gregorianske kalender. Der er 306 dage tilbage til årets udgang (307 i skudår).

jernbanen

  • 28. februar 1888 donerede Hirsch 12 millioner franc til åbne jødiske skoler i Galicien. Da opførelsen af ​​Belova-Vakarel-linjen var afsluttet, invaderede bulgarerne den osmanniske stat nægtede besættelsen.

Olaylar

  • 1855 – 1855 Bursa jordskælv indtraf.
  • 1870 - Den osmanniske sultan Abdulaziz tillod oprettelsen af ​​det "bulgarske eksarkat" (bulgarsk-ortodokse kirke uafhængig af grækerne).
  • 1902 - En strejke blev afholdt med deltagelse af 400 arbejdere mod afskedigelser på Rothschild fabrikken i Batumi, hovedstaden i Georgien. Politiet anholdt 32 arbejdere. Lederen af ​​den strejkekomité, der blev oprettet på fabrikken før strejken, var Jozef Stalin.
  • 1919 - Amanullah Khan, der besteg tronen i stedet for Nasrullah Khan, erklærede Afghanistans uafhængighed i sin tale ved tronbesættelsesceremonien.
  • 1921 - Det første budget blev accepteret i den tyrkiske store nationalforsamling.
  • 1922 - Egypten erklærede sin uafhængighed fra Storbritannien.
  • 1935 - Wallace Carothers opdagede nylon.
  • 1939 - En af de mest berømte fejl i ordbogsskrivningshistorien opdages, Websters nye internationale ordbog i 2. udgave af dord et opdigtet ord massefylde Det var underforstået, at det blev givet til tryk til gengæld.
  • 1940 - En basketballkamp blev sendt direkte på tv i USA for første gang. Basketballkampen mellem Fordham og University of Pittsburgh i Madison Square Garden var den første basketballkamp, ​​der blev transmitteret på tv.
  • 1942 – II. Anden Verdenskrig: Slaget ved Sunda-strædet finder sted mellem den kejserlige japanske flåde og den allierede flåde i Sunda-strædet, der adskiller øerne Java og Sumatra.
  • 1942 - Zeynep Hanım Mansion (Istanbul University Faculty of Letters) i Vezneciler blev fuldstændig brændt ned.
  • 1945 - Tyrkiet underskrev De Forenede Nationers erklæring.
  • 1953 - Traktaten om venskab og samarbejde mellem Tyrkiet, Grækenland og Jugoslavien, under navnet Balkan-pagten, blev underskrevet i Ankara.
  • 1959 - Civilforsvarsudkast til lov blev vedtaget med lovnummer 7126.
  • 1947 - Den folkelige opstand i Taiwan blev undertrykt med store tab af menneskeliv.
  • 1949 - Private Journalism School blev åbnet i Istanbul Şehzadebaşı.
  • 1967 - anadol Den første tyrkiske bil af mærket blev lanceret til 26.800 lira.
  • 1975 - Londons metroulykke: 43 døde.
  • 1977 - İnönü Universitet og to højere skoler blev åbnet i Malatya.
  • 1980 - Loven, der tillader borgere, der arbejder i udlandet, at udføre deres militærtjeneste med udenlandsk valuta, blev vedtaget i den tyrkiske store nationalforsamling.
  • 1983 – Det sidste afsnit af tv-serien M*A*S*H blev sendt i USA. Denne episode, som anslås at blive set af 106 til 125 millioner mennesker, har også vundet titlen som den mest sete tv-serie episode i tv-historien.
  • 1986 - Den svenske premierminister Olof Palme myrdes.
  • 1994 - Den nordatlantiske traktat foretog det første angreb i sin historie mod serberne.
  • 1997 - Under det 9-timers møde i det tyrkiske nationale sikkerhedsråd blev beslutningerne kaldet 28. februar-processen truffet. Disse beslutninger identificerede reaktionærisme som den største fare over for Tyrkiet. På MGK blev det besluttet at gennemføre Atatürks principper og reformer uden kompromis.
  • 1998 - Kosovo-krigen: Undertrykkelsen af ​​de serbiske sikkerhedsstyrker mod UCK begynder.
  • 2001 - Nationalbanken blev beslaglagt.
  • 2002 - I Ahmedabad, Indien, blev 55 mennesker dræbt i huse tilhørende muslimer, sat i brand af hinduer.
  • 2003 - Ankara nummer 4 statssikkerhedsdomstol accepterede anmodningen om genbehandling af de XNUMX tidligere stedfortrædere fra den lukkede DEP.
  • 2008 - USA's forsvarsminister Robert Gates kom til Ankara og tog kontakt angående Tyrkiets Operation Sun i Irak.

fødsler

  • 1533 – Michel de Montaigne, fransk forfatter og filosof (d. 1592)
  • 1573 – Elias Holl, tysk arkitekt (d. 1646)
  • 1683 – Rene Antoine Ferchault de Reaumur, fransk videnskabsmand (d. 1757)
  • 1690 – Alexey Petrovich, russisk tsarevich (d. 1718)
  • 1792 – Johann Georg Hiedler, bedstefar til Adolf Hitler (d. 1857)
  • 1820 – John Tenniel, engelsk illustrator, grafisk humorist og politisk tegneserieskaber (d. 1914)
  • 1823 – Ernest Renan, fransk filosof, historiker og filolog (d. 1892)
  • 1833 – Alfred Graf von Schlieffen, tysk general (d. 1913)
  • 1843 – Đorđe Simić, serbisk politiker og diplomat (d. 1921)
  • 1860 – Kaarlo Castrén, Finlands premierminister (d. 1938)
  • 1872 – Mehdi Frashëri, Albaniens premierminister (d. 1963)
  • 1873 – Georges Theunis, Belgiens 24. premierminister (d. 1966)
  • 1878 – Mary Meigs Atwater, amerikansk væver (d. 1956)
  • 1882 – Geraldine Farrar, amerikansk operasangerinde og skuespillerinde (d. 1967)
  • 1886 – İsmail Hakkı Baltacıoğlu, tyrkisk pædagog, forfatter, kalligraf, politiker og den første rektor i den republikanske æra (d. 1978)
  • 1892 – Muhsin Ertuğrul, tyrkisk teaterkunstner (d. 1979)
  • 1894 – Ben Hecht, amerikansk forfatter og manuskriptforfatter (d. 1964)
  • 1895 – Marcel Pagnol, fransk forfatter, dramatiker og instruktør (d. 1974)
  • 1896 – Philip Showalter Hench, amerikansk læge (d. 1965)
  • 1898 – Zeki Rıza Sporel, tyrkisk fodboldspiller, legendarisk fodboldspiller på landsholdet og Fenerbahçe (d. 1969)
  • 1901 – Linus Pauling, amerikansk kemiker og nobelprismodtager i kemi og Nobels fredspris (d. 1994)
  • 1903 – Vincente Minnelli, amerikansk instruktør og Oscar-vinder for bedste instruktør (d. 1986)
  • 1915 – Zero Mostel, amerikansk skuespiller (d. 1977)
  • 1916 – Svend Asmussen, dansk jazzmusiker (d. 2017)
  • 1921 – Saul Zaentz, amerikansk filmskaber (d. 2014)
  • 1923 – Charles Durning, amerikansk film-, scene- og tv-skuespiller (d. 2012)
  • 1928 – Erol Taş, tyrkisk filmskuespiller (d. 1998)
  • 1928 – Kuzgun Acar, tyrkisk billedhugger (d. 1976)
  • 1928 – Stanley Baker, walisisk skuespiller og filmskaber (d. 1976)
  • 1931 – Gönül Ülkü Özcan, tyrkisk teater-, biograf- og tv-serieskuespillerinde (d. 2016)
  • 1933 – Jennifer Kendal, engelsk skuespillerinde (d. 1984)
  • 1939 – Daniel Tsui, amerikansk fysiker
  • 1939 - Thomas Tune, amerikansk skuespiller, danser, sanger, teaterinstruktør, producer og koreograf
  • 1942 – Brian Jones, engelsk musiker (grundlægger af The Rolling Stones) (d. 1969)
  • 1944 – Sepp Maier, tysk tidligere målmand
  • 1944 – Storm Thorgerson, britisk trykkeri, grundlægger af Hipgnosis (d. 2013)
  • 1945 – Bubba Smith, amerikansk skuespillerinde (d. 2011)
  • 1946 – Robin Cook, britisk politiker (d. 2005)
  • 1947 – Deniz Gezmiş, tyrkisk politisk aktivist (d.1972)
  • 1947 - Tatyana Vasilyeva, russisk skuespillerinde
  • 1948 - Steven Chu, amerikansk fysiker og nobelprismodtager i fysik
  • 1948 - Bernadette Peters, amerikansk skuespillerinde, sangerinde og forfatter til børnebøger
  • 1953 – Paul Krugman, amerikansk økonom og forfatter
  • 1954 – Doru Ana, rumænsk skuespiller (d. 2022)
  • 1954 – Ümit Kayıhan, tyrkisk fodboldspiller og manager (d. 2018)
  • 1955 - Gilbert Gottfried, amerikansk skuespiller, komiker og stemmeskuespiller
  • 1965 - Park Gok-ji er en sydkoreansk filmklipper
  • 1966 – Paulo Futre, portugisisk tidligere fodboldspiller
  • 1966 – Roman Kosecki, polsk fodboldspiller
  • 1966 – Philip Reeve, engelsk forfatter
  • 1968 – Sibel Turnagöl, tyrkisk filmskuespillerinde
  • 1969 – Robert Sean Leonard, amerikansk skuespiller
  • 1970 – Daniel Handler, amerikansk forfatter
  • 1974 - Lee Carsley, irsk fodboldspiller og manager
  • 1974 – Alexander Zickler, tysk fodboldlandsspiller og manager
  • 1976 – Ali Larter, amerikansk skuespiller og model
  • 1980 – Piotr Giza, polsk fodboldspiller
  • 1980 - Tayshaun Prince, amerikansk professionel basketballspiller
  • 1982 - Natalya Vodianova, russisk model, filantrop, iværksætter og foredragsholder
  • 1984 - Laura Asadauskaitė, litauisk moderne femkamp
  • 1984 - Cody Bryant, amerikansk pornografisk filmskuespiller
  • 1984 – Karolína Kurková, tjekkisk model
  • 1985 – Diego, brasiliansk fodboldspiller
  • 1985 - Jelena Jankovic, serbisk tennisspiller
  • 1987 – Antonio Candreva, italiensk fodboldlandsspiller
  • 1987 - Yeliz Kuvancı, tyrkisk tv-skuespillerinde
  • 1989 – Lena Aylin Erdil, tyrkisk windsurfer
  • 1990 - Takayasu Akira, japansk professionel sumobryder
  • 1993 - Emmelie de Forest, dansk popsangerinde og vinder af Eurovision Song Contest 2013
  • 1994 – Arkadiusz Milik, polsk fodboldlandsspiller
  • 1996 – Lucas Boyé, argentinsk fodboldspiller
  • 1999 - Luka Doncic, slovensk professionel basketballspiller

Våben

  • 628 – II. Khosrow, hersker over Sassanideriget fra 590–628 (f. 570)
  • 1648 – IV. Christian, konge af Danmark og Norge (f. 1577)
  • 1687 – Armensk Süleyman Pasha, osmannisk statsmand (f. 1607)
  • 1702 – Overmagistrat Ahmed Dede, osmannisk historiker (f. 1631)
  • 1810 – Jacques-André Naigeon, fransk kunstner og ateistisk filosof (f. 1738)
  • 1812 – Hugo Kołłątaj, polsk katolsk præst, social og politisk aktivist, politisk tænker, historiker og filosof (f. 1750)
  • 1869 – Alphonse de Lamartine, fransk forfatter, digter og politiker (f. 1790)
  • 1916 – Henry James, amerikansk forfatter (f. 1843)
  • 1925 – Friedrich Ebert, Tysklands første præsident (f. 1871)
  • 1929 – Clemens von Pirquet, østrigsk læge og videnskabsmand (f. 1874)
  • 1932 – Guillaume Bigourdan, fransk astronom (f. 1861)
  • 1936 – ‎Charles Nicolle‎‎, fransk biolog, akademiker‎ og nobelprismodtager i fysiologi eller medicin (f. 1866)
  • 1941 – XIII. Alfonso, konge af Spanien (f. 1886)
  • 1958 – Osman Zeki Üngör, tyrkisk komponist og dirigent, komponist af nationalsangen (f. 1880)
  • 1963 – Racendra Prasad, Indiens første præsident (f. 1884)
  • 1966 – Charles Bassett, amerikansk elektroingeniør og US Air Force testpilot (f. 1931)
  • 1985 – Mazhar Şevket İpşiroğlu, tyrkisk kunsthistoriker (f. 1908)
  • 1986 – Olof Palme, svensk politiker og statsmand (f. 1927)
  • 1986 – Orhan Apaydın, tyrkisk advokat og forfatter, tidligere præsident for Istanbuls advokatsamfund (f. 1926)
  • 1990 – Salim Başol, tyrkisk jurist, præsident for højesteret i Yassıada (f. 1908)
  • 2006 – Owen Chamberlain, amerikansk fysiker og nobelprismodtager (f. 1920)
  • 2007 – Arthur M. Schlesinger, Jr., amerikansk historiker (f. 1917)
  • 2008 – Senih Orkan, tyrkisk skuespillerinde (f. 1932)
  • 2011 – Annie Girardot, fransk skuespillerinde (f. 1931)
  • 2011 – Jane Russell, amerikansk skuespillerinde (f. 1921)
  • 2013 – Bruce Reynolds, britisk bandeleder (f. 1931)
  • 2013 – Donald Arthur Glaser, russisk-amerikansk fysiker og nobelprismodtager i fysik (f. 1926)
  • 2015 – Yaşar Kemal, tyrkisk romanforfatter, manuskript og historieforfatter (f. 1923)
  • 2016 – George Kennedy, amerikansk skuespiller (f. 1925)
  • 2017 – Elisabeth Waldheim, tidligere østrigsk førstedame (f. 1922)
  • 2018 – Barry Crimmins, amerikansk skuespiller (f. 1953)
  • 2019 – Norma Paulus, amerikansk advokat og politiker (f. 1933)
  • 2019 – André Previn, tysk-amerikansk soundtrack-komponist, pianist og dirigent (f. 1929)
  • 2020 – Freeman Dyson, britisk-født amerikansk teoretisk fysiker og matematiker (f. 1923)
  • 2021 – Sabah Abdul Jalil, tidligere irakisk fodboldlandsspiller og træner (f. 1951)
  • 2021 – Milan Bandić, kroatisk politiker (f. 1955)
  • 2021 – Aqel Biltaji, jordansk politiker (f. 1941)
  • 2021 – Johnny Briggs, engelsk skuespiller (f. 1935)
  • 2021 – Glenn Roeder, engelsk manager og tidligere international fodboldspiller (f. 1955)
  • 2021 – Yusuf Shaban, egyptisk skuespiller (f. 1931)
  • 2022 – Sadi Somuncuoğlu, tyrkisk politiker og journalist (f. 1940)

Helligdage og særlige lejligheder

  • Civilforsvarets Dag
  • Tilbagetrækning af russiske og armenske tropper fra Trabzon-distriktet (1918)