Hvem begik Halabja-massakren? Hvad er Halabja-massakren? Hvornår fandt Halabja-massakren sted?

Hvem begik Halabja-massakren Hvad er Halabja-massakren Hvornår fandt Halabja-massakren sted
Hvem begik Halabja-massakren Hvad er Halabja-massakren Hvornår fandt Halabja-massakren sted

Halabja-massakren fandt sted for 35 år siden i dag. Ved hjælp af kemiske våben dræbte irakiske soldater tusindvis af civile i den kurdisk beboede by Halabja i nord. Hvem udførte Halabja-massakren? Hvad er Halabja-massakren? Historien om Halabja-massakren? Hvornår fandt Halabja-massakren sted? Halabja-massakren 16. marts...

Hvad er Halabja-massakren? Hvornår fandt Halabja-massakren sted?

Halabja-massakren eller giftgasangrebet på Halabja er en del af Saddam Husseins operation for at undertrykke oprøret, kaldet Operation Al-Anfal, mod kurderne i det nordlige Irak i 1986-1988 under Iran-Irak-krigen. Også kendt som Bloody Friday, betragtes dette giftgasangreb som en massakre mod det kurdiske folk. Som følge af de lægeundersøgelser, som FN har foretaget, blev det fastslået, at der ved angrebet blev brugt sennepsgas og en type nervegas, hvis type ikke kunne bestemmes.

Mellem 3.200 og 5.000 mennesker blev dræbt, og mellem 10.000 og 7.000 civile blev såret i angrebet. Der opstod komplikationer og forskellige sygdomme efter angrebet, og fødslerne kunne ikke resultere i et sundt udfald. Dette angreb er kendt som det største kemiske angreb mod det kurdiske folk og civilbefolkningen i disse regioner. Den irakiske højesteretsdomstol anerkendte Halabja-massakren den 1. marts 2010 som en folkedrab. Angrebet blev af parlamenterne i nogle lande fordømt som en forbrydelse mod menneskeheden. Derudover blev der forelagt et lovforslag til den tyrkiske store nationalforsamling om at anerkende denne massakre.

Udviklingen før Halabja-massakren

I den periode, hvor Saddam Hussein intensiverede Operation Al-Anfal mellem den 23. februar og den 16. september 1988, indledte den iranske hær den generelle offensiv kaldet Operation Victory-7 i midten af ​​marts. Peshmergaerne tilknyttet Kurdistans Patriotiske Union, ledet af Celal Talabani, samarbejdede med den iranske hær og gik ind i byen Halabja og startede et oprør.

Saddam Hussein beordrede den nordlige frontchef for den irakiske hær, generalløjtnant Ali Hasan al-Majid al-Tikriti (kendt som 'Chemical Ali' af de vestlige medier) til at bruge giftgasbomber til at stoppe den iranske hærs fremrykning.

Den 16. marts 1988 blev byen Halabja bombarderet af otte MiG-23-fly med giftgasbomber. Det blev anslået, at mere end 5.000 mennesker blev dræbt og mere end 7.000 såret, inklusive indbyggerne i Halabja, iranske soldater og Peshmerga. Det blev dog fastslået, at dette tal var endnu højere af udlændinge, der kom ind i regionen efter Irak-krigen.

Den 19. august 1988 underskrev Irak og Iran våbenhvileaftalen. Den irakiske hær generobrede Halabja 5 dage efter våbenhvilen, og det siges, at 200 indbyggere blev dræbt under denne besættelse.

Süleymaniye University Det medicinske fakultet medlem af fakultetet Prof. I sin artikel med titlen 'Experiment in Evil' offentliggjort i 'The Sydney Morning Herald' den 7. december 2002 hævdede Fuat Baban, at fødselsraten med handicap i Halabja er 4-5 gange højere end i Hiroshima og Nagasaki. USA misbrugte på den anden side denne påstand og forsøgte at retfærdiggøre sin brug af kugler med forarmet uran.

Mens Saddam Hussein blev dømt for folkedrab mod kurderne i Halabja-massakren, blev han dømt for forbrydelser mod menneskeheden i Duceyil-massakren for endnu en massakre, og hans henrettelse ved hængning blev beordret. (5. november 2006)

Afgørelse fra den irakiske højeste straffedomstol

Den 1. marts 2010 anerkendte den irakiske højeste straffedomstol Halabja-massakren som folkedrab. Det blev hilst velkommen af ​​Kurdistans regionale regering.